
|
Kino har i løbet af sommeren 2011 fået
installeret nyeste digitale teknik, så film nu kan ses i fremragende digital
2D/3D kvalitet på et nyt 24 m2 stort lærred. Salen er blevet fuldstændig ombygget,
bl.a. er gulvets hældning ændret, så de bageste pladser nu er placeret 2 meter
højere end tidligere. Dermed har publikum nu fuldt udsyn til lærredet fra alle
pladser. Når sofaerne er blevet
monteret, er der 126 behagelige pladser i salen. I caféen kan du nyde
et glas vin eller en øl. Du kan også drikke en gratis kop kaffe eller te.
Imens kan du se på de værker som lokale kunstnere udstiller i foyeren. En æra er slut. Vi har
derfor udstillet den ene af vores gamle 35 mm filmmaskiner, som nu er gået på
pension, så man kan se hvordan Kino viste film i ”gamle dage” - altså før august
2011. Endelig har vi også
mulighed for at tilbyde faciliteter til møder og foredrag, hvor vores store
lærred og scenen kan benyttes. Vi har mange muligheder for tilkobling
af medbragt udstyr, bl.a. PC (til f.eks. PowerPoint), video og DVD. Kino
råder over et trådløst mikrofonanlæg og kan også stille Kino's digitale
projektor til rådighed. Der vil altid være en medarbejder fra Kino til stede
til at tage sig af teknikken. Det er også muligt at
købe en hel forestilling med film efter eget valg. Det er noget flere firmaer
har benyttet sig af, når de har villet give medarbejderne en særlig overraskelse. Send en mail til post(SnabelA)pandrupkino.dk for
at få et godt tilbud på leje af faciliteter. Vi ses i
Kino!
|
||