Den tamme papegøje Blu regnes for den sidste af sin
art, men så får hans ejer nys om, at der findes en mage til Blu i Rio de
Janeiro. Ved ankomsten til Brasilien når Blu knap nok at møde sin
udkårne Jewel, før begge bliver kidnappet af fæle smuglere. Det lykkes
de to araer at undslippe, men for at overleve i det fri må Blu lære at
flyve - en kundskab, han aldrig har haft brug for i sit trygge bur.
Den trinde panda Po lever det fede liv i Fredsdalen,
som han og dyrekrigerne De Fantastiske Fem våger over. Men en slem skurk
har tænkt sig at erobre Kina og udradere al kungfu med et hemmeligt
våben. For at nedkæmpe denne trussel må Po granske sin fortid for at
finde ind til de skjulte kræfter, der kan hamle op med
anti-kungfu-våbnet.
Den 9-årige Milo er så sur på sin mor, at han ville
ønske, nogle rumvæsner ville komme forbi og bortføre hende. Da en gruppe
marsmænd opfylder hans ønskedrøm, fortryder han dog alligevel. Milo
lister sig om bord på ufoen til Mars, hvor han både møder slemme
soldater og rare rum-rastafarier. Han finder desuden en menneskelig
fælle i
Gribble, der også fik stjålet sin mor, da han var dreng.
I en lille landsby fïår tiårige Victor sommeren til
at gå med at drille de voksne og lege med vennen Oscar og hunden Pølse.
Men paradiset har en slange i form af lømlen Orla Frøsnapper, der elsker
at plage de mindre børn. Da det omrejsende cirkus Bardini kommer til
byen med klovne og kanonkonger, opdager den tyranniske bengel imidlertid
sit sande kald.